Eksempler på urologiske sygdomme og tilstande:
Cancer
Urologiske infektioner
Nyresten
Blæresten
Vandladningsproblemer
Forstørret prostata
Urin-inkontinens
Blod i urinen
Impotens
Penis sygdomme
Sygdomme i pungen
Forsnævringer i urinleder elle urinrør
Traumer af nyre, urinveje og kønsorganer
Nyretransplantation
Hæmodialyse adgange
Mandlig infertilitet (barnløshed)
Urinvejsproblemer hos rygmarvsskadede
Cancer
Urologiske infektioner
Nyresten
Blæresten
Vandladningsproblemer
Forstørret prostata
Urin-inkontinens
Blod i urinen
Impotens
Penis sygdomme
Sygdomme i pungen
Forsnævringer i urinleder elle urinrør
Traumer af nyre, urinveje og kønsorganer
Nyretransplantation
Hæmodialyse adgange
Mandlig infertilitet (barnløshed)
Urinvejsproblemer hos rygmarvsskadede
Cancer
Ca. 15 % alle nye cancertilfælde i Danmark optræder inden for det urologiske område.
Det drejer som om er cancer i urinblære og prostata (blærehalskirtel), nyre, urinleder, testikler, penis og binyre.
Se uroonkologi
Urologiske infektioner
F.eks. blærebetændelse (cystitis), nyrebækkenbetændelse (cystopyelitis/pyelonefritis), byld i nyrehulrummet (pyonefrose), bitestikelbetændelse (epididymitis), byld i pungen (skrotal absces), betændelse i blærehalskirtlen (prostatitis) m.m.
Urologiske infektioner (bortset fra "banal" blærebetændelse hos kvinder) er sædvanligvis sekundær til anden lidelse/årsag som f.eks. dårlig blæretømning, forstørret prostata, nyresten, forsnævring i urinvejene m.m.
Behandlingen er antibiotika og behandling af eventuel tilgrundliggende årsag.
Nyresten
Nyrestensygdom (nephrolithiasis) er relativt hyppigt forekommende. Risikoen for at få nyresten i løbet af et liv, er ca. 20 % for mænd og 5 % for kvinder. Symptomer og behandling afhænger af hvor i urinvejene stenene er lokaliseret. For praktiske formål kan skelnes mellem nyresten og urinledersten. Symptomer kan være smerter, afløbshindring, nyrefunktions-påvirkning og/eller infektion. Afhængigt af bl.a. lokalisation, størrelse og antal kan behandlingen være trykbølge-stenknusning (ESWL: Extracorporeal Shock Wave Lithotripsy), Kikkert-operation indvendigt via urinrør og urinleder (ureterorenoskopisk stenfjernelse og RIRS = retrograd intrarenal stenfjernelse) eller kikkeroperation udvendigt gennem huden (perkutant: PNL=Percutanous Nephro Lithotripsy) eller kombineret samtldig indvendig og udvendig kikkertoperation ECIRS = Endoscopic combined intrarenal surgery.
Visse stentyper (rene urinsyresten) kan opløses ved medicinsk behandling.
Der findes mange årsager til nyresten, men ofte kan man ikke påvise nogen speciel årsag.
Se også www.nyresten.dk
Blæresten er en anden sygdom, som sædvanligvis skyldes dårlig blæretømning.
Vandladningsproblemer
Nedre urinvejs symptomer kaldes i fagsproget "LUTS" ( = Lower Urinary Tract Symptoms). Betegnelsen bruges i stedet for "prostatisme", da symptomerne ikke altid skyldes forstørret prostata, og fordi de samme symptomer også kan forekomme hos kvinder.
Symptomer kan f.eks. være hyppig vandladning (pollakisuri), natlig vandladning (nykturi), meget pludselig og kraftig vandladningstrang (imperiøsitet/urge), inkontinens, efterdryp, igangsætningsbesvær, langvarig besværet vandladning (stranguri), slap stråle, dårlig blæretømning evt. fuldstændig urinstop (urinretention), svie ved vandladning (dysuri) og smerter svarende til blæren.
De samme symptomer kan skyldes mange forskellige årsager, både i selve blæren og i "afløbet" dvs. urinrøret og prostata. Eksempler på årsager kan være: "dårlige toilet-vaner", blærebetændelse, forstørret prostata, urinrørs forsnævring (striktur), dårligt fungerende blære, beskadigelse af nerverne til blæren (neurogen blæredysfunktion), blæresten, blæretumor, specielle betændelsestilstande i blæren (interstitiel cystitis) m.m.
Til at belyse vandladningen præcist anvendes ofte "væske-vandladningsskema", og hos mænd Dansk Prostata Symptom Score skema (DAN-PSS). Undersøgelse består først i måling af vandladningen, hvor hastigheden måles ("flow") og vurdering af blæretømning (rest-urin/residualurin-bestemmelse). I visse tilfælde udføres udvidet blærefunktionsundersøgelse ("urodynamisk undersøgelse": Cystometri, Tryk-flow-EMG), som giver oplysninger om blærens evne til at rumme urin, blærens evne til at trække sig sammen, blærens og lukkemusklens reflekser, og som kan påvise en eventuel afløbshindring (f.eks. forårsaget af forstørret prostata).
Behandling af vandladningsproblemer afhænger af årsagen. Visse tilfælde kan behandles med rådgivning vedrørende "toilet vaner" og væskeindtagelse, Andre tilfælde kan behandles medicinsk. Hvis årsagen er afløbshindring, kan en afløbsforbedrende operation hjælpe.
Forstørret prostata
Prostata er blærehalskirtlen, som danner sædsekret. Godartet prostataforstørrelse kaldes Benign Prostata Hyperplasi (BPH), og ses hyppigt med stigende alder. Da urinrøret løber igennem prostata, kan en forstørrelse medføre afløbshindring. Kun hos nogle mænd medfører væksten af prostata symptomer, og man kan godt have en stor prostata, som ikke påvirker afløbet. Man kan ikke alene ud fra vandladningssymptomerne konkludere om årsagen er forstørret prostata (se afsnittet om vandladningsproblemer). Afhængig af graden af symptomer, graden af afløbshindring og eventuelle komplikationer (total urinstop, tilbagevendende blærebetændelse, påvirkning af nyrefunktion) kan behandlingen være medicinsk eller kirurgisk. Der findes forskellige kirurgiske behandlingsmetoder f.eks. "skrælning" af prostata ved kikkertoperation (TURP), åben operation gennem blæren (transvesikal prostatektomi), mikrobølge-varmebehandling (TUMT), Laserbehandling og prostataspiral m.v. Hvilken metode der vælges, afhænger af flere forskellige forhold bl.a. prostatas størrelse og form.
Urin-inkontinens
Ses hyppigst hos kvinder.
Der skelnes mellem to hovedformer for inkontinens: Stress-inkontinens, som optræder ved løft, hoste, nys, grin m.m., og som bl.a. kan skyldes en svag bækkenbund. Urge-inkontinens, som er ledsaget af stærk tissetrang, og bl.a. kan skyldes en "overaktiv" blære. Der kan også forekomme en blanding af de to typer.
Omfanget af urin-tabet kan måles ved en 24 timers blevejningstest. Undersøgelser kan omfatte: væske-vandladnings skema, undersøgelse af vandladning og blæretømning (rest-urin bestemmelse), undersøgelse af urinen og gynækologisk undersøgelse. I visse tilfælde udføres tillige blærefunktionsundersøgelse (cystometri) og kikkertundersøgelse af blæren (cystoskopi).
Behandling afhænger af årsag og kan være "pædagogisk", hjælpemidler, medicinsk, bækkenbundstræning eller operation.
Blod i urinen
Blod i urinen kaldes hæmaturi. Der skelnes mellem synligt blod (makroskopisk hæmaturi) og usynligt blod (mikroskopisk/stix-hæmaturi). Blødningen kan stamme fra alle steder i urinvejene, og der kan være mange årsager. I nogen tilfælde findes ingen årsag. Undersøgelser ved blod i urinen omfatter undersøgelse af urinen, CT-skanning af nyrer og kikkertundersøgelse af blæren (cystoskopi). Det vigtigste er at udelukke alvorlig årsag eks. cancer.
Behandling afhænger af tilgrundliggende årsag.
Impotens
Impotens kaldes erektil dysfunktion, som er en manglende evne til at få eller opretholde rejsning. Kan være primær eller sekundær til andre årsager (bækkenkirurgi, neurologisk sygdom, diabetes, forhøjet blodtryk, bivirkning til medicin mm).
Behandling kan være medicinsk, kirurgisk eller sexologisk afhængigt af årsagen.
Penis sygdomme
Medfødt skævhed af penis (Krummerik), er en medfødt skævhed af penis, oftest nedad krumning. Hvis dette medfører problemer med at gennemføre samleje, kan krumningen udrettes kirurgisk.
Erhvervet skævhed af penis, skyldes en bindevævssygdom (Peyroniis sygdom) i den bindevævskapsel, som omskeder svulmelegemerne. Årsagen er ukendt. Viser sig ved øm fortykkelse eller knudedannelse. Sygdommen gå i ro af sig selv efter ca. 1 år. Kan i nogle tilfælde medfører skævhed eller "vinkeldannelse", som kan udrettes kirurgisk når tilstanden er gået i ro.
Forhudsforsnævring (phimosis) kan være medfødt eller opstå senere i livet efter betændelser. "Forhudsforsnævring" hos drengebørn er normalt forekommende indtil puberteten, og bør ikke behandles før de selv synes det er et problem, med mindre der er tilbagevendende infektioner. Behandlingen er kirurgisk (omskæring).
Langvarig smertefuld rejsning (Priapisme) er sjældent. Kan ses udløst af visse typer medicin. Behandles ved "tømning" af svulmelegemer med kanyle og evt. indsprøjtning af medicin. Bør behandles inden svulmelegemerne tager varig skade.
Sygdomme i pungen (skrotum)
Hævelse af pungen kan skyldes flere årsager (bl.a. testikelcancer), og bør altid undersøges. Ultralydsskanning kan vise hvor hævelsen er lokaliseret. Testikelcancer er omtalt under afsnittet cancer.
Andre årsager til hævelse i pungen:
Vandbrok (= Hydrocele testis) er en væskeansamling rundt om testiklen. Kan forekomme uden påviselig årsag, eller som følge af betændelse i bitestiklen. Kan behandles kirurgisk hvis det er generende.
Sædbrok (= spermatocele) er en væskefyldt udposning på bitestiklen. Kan fjernes kirurgisk, hvis det giver gener.
Årebrok (= varicocele) er en udvidelse af blodårene, som fører blodet væk fra testiklerne. Kan opereres hvis det giver gener, eller hvis der er nedsat sædkvalitet, idet sædkvaliteten i nogle tilfælde forbedres efter operation.
Betændelse i bitestikel (= epididymitis), skyldes spredning af bakterier fra urinrør eller blære, og kan derfor være en komplikation til blærebetændelse eller urinrørsbetændelse. Skyldes hos yngre ofte klamydia infektion, og hos ældre oftest almindelige tarmbakterier (E. coli). Behandlingen er antibiotika og smertestillende medicin. Kan i sjældne tilfælde udvikle sig til en byld.
Snoning af testiklen (= torsio testis). Testiklen "hænger" i en streng, som indeholder sædleder og blodkar. Hvis denne snor sig om sig selv, kan blodforsyningen til testiklen blive afklemt. Det optræder hyppigst i alderen 12 - 18 år. Symptomerne er stærke smerter, som kan stråle op i bughulen. Da testiklen begynder at tage varig skade efter få timer, er hurtig operation vigtig.
Manglende nedsynkning af testikel (= retentio testis / maldescensus testis). I fostertilstanden ligger testiklerne inde bag bughulen, og vandrer sædvanlig vis ned i pungen før fødslen. Hos nogle udebliver denne "nedsynkning" eller "vandring" helt eller delvist. I spædbarnsalderen kan vandringen forsøges stimuleret med hormonbehandling, og hvis denne udebliver foretages sædvanligvis operation i 1 - 1½ års alderen.
Forsnævringer i urinleder eller urinrør (erhvervede eller medfødte)
Forsnævring af urinlederen ved overgangen mellem nyrebækken og urinleder er oftest medfødt. I nogle tilfælde konstateres det i barnealderen, i andre tilfælde kan symptomer først begynde i voksenalderen. Pga. af forsnævringen ses en udvidelse af nyrehulrummet (hydronefrose). Kan medføre smerter i nyren, nedsat nyrefunktion eller tilbagevendende betændelse i nyrehulrum (nyrebækkenbetændelse = pyelonephritis). Behandlingen kan være operation med fjernelse af det forsnævrede område. I nogle tilfælde kan forsnævring behandles med indvendig kikkertoperation, hvor forsnævringen gennemskæres (endopyelotomi).
I andre tilfælde kan forsnævringen skyldes følger efter sten i urinleder, operationer, svulster i andre organer som trykker på urinlederen m.m.
Forsnævring af urinrøret kan skyldes følger efter urinrørsbetændelse (f.eks. gonorre), skader på urinrøret f.eks. trafikulykker eller følger efter tidligere kikkertoperationer gennem urinrøret (f.eks. skrælning af prostata).
Symptomerne er besværet vandladning, evt. med tynd stråle.
Behandlingen er ofte kikkertoperation med gennemskæring af forsnævringen, i andre tilfælde en åben operation.
Traumer af nyre, urinveje og mandlige kønsorganer
Ulykker og tilskadekomst kan medføre skade på urinveje og kønsorganer. Behandling afhænger af skadens omfang og art.
Nyretransplantation
Ved nyresvigt kan kroppen ikke udskille affaldsstoffer og væske. Nyresvigt kan opstå af flere forskellige årsager. Behandlingen er dialyse, som varetages af nyremedicinske (nefrologiske) afdelinger. Dialysebehandling kan være en stor belastning for patienten. Ved kronisk nyresvigt kan nyretransplantation komme på tale. Efter vellykket nyretransplantation, kan patienten undgå dialysebehandling. Transplantation kan foretages fra døde donorer (hjernedøde efter ulykker) eller fra levende beslægtede donorer ("familietransplantation"). Den "nye" nyre indsættes nedadtil i bughulen tæt ved blæren, idet blodkarene til nyren sys på de store blodkar i bækkenet og urinlederen sys til blæren. Nyretransplantation udføres af urologer og/eller karkirurger.
Hæmodialyse adgange
Dialyse ved rensning af blodet (hæmodialyse) foregår ved at en maskine renser blodet for affaldsstoffer. Dette kræver adgang til blodkar med stor gennemstrømning. Dette kan ske ved indføring af permanente kateter i blodårene f.eks. på halsen, som imidlertid kan være forbundet med risiko for infektion. Ved at skabe en kunstig forbindelse mellem en arterie og en vene på armen, kan man skabe et overfladisk blodkar med stor gennemstrømning. Dette kaldes en A-V-fistel (arterie-venøs-fistel). Denne kan bruges til hæmodialyse. Operationer med anlæggelse af A-V-fistler udføres af urologer eller karkirurger.
Mandlig infertilitet (barnløshed)
Ved barnløshed kan årsagen være hos kvinden eller manden. Nedsat befrugtningsevne hos manden kan skyldes flere årsager.
Udredning og behandling for dette varetages af urologer, ofte i tæt samarbejde med "fertilitetsklinikker" og/eller gynækologiske afdelinger.
Kontrol og behandling af urinvejsproblemer hos rygmarvsskadede
Patienter med rygmarvsskade har stor risiko for at få komplikationer fra urinvejene pga. dårlig blæretømning og/eller højt tryk i urinvejene. Dette kan medføre infektion og tab af nyrefunktion. Før i tiden var komplikationer fra urinveje en hyppig årsag til tidlig død hos rygmarvsskadede. Ved regelmæssig kontrol og tidlige behandling af urinvejsproblemer kan dette forebygges. Denne kontrol varetages af urologer, i samarbejde med specialafdelinger for rygmarvsskadede.
Ca. 15 % alle nye cancertilfælde i Danmark optræder inden for det urologiske område.
Det drejer som om er cancer i urinblære og prostata (blærehalskirtel), nyre, urinleder, testikler, penis og binyre.
Se uroonkologi
Urologiske infektioner
F.eks. blærebetændelse (cystitis), nyrebækkenbetændelse (cystopyelitis/pyelonefritis), byld i nyrehulrummet (pyonefrose), bitestikelbetændelse (epididymitis), byld i pungen (skrotal absces), betændelse i blærehalskirtlen (prostatitis) m.m.
Urologiske infektioner (bortset fra "banal" blærebetændelse hos kvinder) er sædvanligvis sekundær til anden lidelse/årsag som f.eks. dårlig blæretømning, forstørret prostata, nyresten, forsnævring i urinvejene m.m.
Behandlingen er antibiotika og behandling af eventuel tilgrundliggende årsag.
Nyresten
Nyrestensygdom (nephrolithiasis) er relativt hyppigt forekommende. Risikoen for at få nyresten i løbet af et liv, er ca. 20 % for mænd og 5 % for kvinder. Symptomer og behandling afhænger af hvor i urinvejene stenene er lokaliseret. For praktiske formål kan skelnes mellem nyresten og urinledersten. Symptomer kan være smerter, afløbshindring, nyrefunktions-påvirkning og/eller infektion. Afhængigt af bl.a. lokalisation, størrelse og antal kan behandlingen være trykbølge-stenknusning (ESWL: Extracorporeal Shock Wave Lithotripsy), Kikkert-operation indvendigt via urinrør og urinleder (ureterorenoskopisk stenfjernelse og RIRS = retrograd intrarenal stenfjernelse) eller kikkeroperation udvendigt gennem huden (perkutant: PNL=Percutanous Nephro Lithotripsy) eller kombineret samtldig indvendig og udvendig kikkertoperation ECIRS = Endoscopic combined intrarenal surgery.
Visse stentyper (rene urinsyresten) kan opløses ved medicinsk behandling.
Der findes mange årsager til nyresten, men ofte kan man ikke påvise nogen speciel årsag.
Se også www.nyresten.dk
Blæresten er en anden sygdom, som sædvanligvis skyldes dårlig blæretømning.
Vandladningsproblemer
Nedre urinvejs symptomer kaldes i fagsproget "LUTS" ( = Lower Urinary Tract Symptoms). Betegnelsen bruges i stedet for "prostatisme", da symptomerne ikke altid skyldes forstørret prostata, og fordi de samme symptomer også kan forekomme hos kvinder.
Symptomer kan f.eks. være hyppig vandladning (pollakisuri), natlig vandladning (nykturi), meget pludselig og kraftig vandladningstrang (imperiøsitet/urge), inkontinens, efterdryp, igangsætningsbesvær, langvarig besværet vandladning (stranguri), slap stråle, dårlig blæretømning evt. fuldstændig urinstop (urinretention), svie ved vandladning (dysuri) og smerter svarende til blæren.
De samme symptomer kan skyldes mange forskellige årsager, både i selve blæren og i "afløbet" dvs. urinrøret og prostata. Eksempler på årsager kan være: "dårlige toilet-vaner", blærebetændelse, forstørret prostata, urinrørs forsnævring (striktur), dårligt fungerende blære, beskadigelse af nerverne til blæren (neurogen blæredysfunktion), blæresten, blæretumor, specielle betændelsestilstande i blæren (interstitiel cystitis) m.m.
Til at belyse vandladningen præcist anvendes ofte "væske-vandladningsskema", og hos mænd Dansk Prostata Symptom Score skema (DAN-PSS). Undersøgelse består først i måling af vandladningen, hvor hastigheden måles ("flow") og vurdering af blæretømning (rest-urin/residualurin-bestemmelse). I visse tilfælde udføres udvidet blærefunktionsundersøgelse ("urodynamisk undersøgelse": Cystometri, Tryk-flow-EMG), som giver oplysninger om blærens evne til at rumme urin, blærens evne til at trække sig sammen, blærens og lukkemusklens reflekser, og som kan påvise en eventuel afløbshindring (f.eks. forårsaget af forstørret prostata).
Behandling af vandladningsproblemer afhænger af årsagen. Visse tilfælde kan behandles med rådgivning vedrørende "toilet vaner" og væskeindtagelse, Andre tilfælde kan behandles medicinsk. Hvis årsagen er afløbshindring, kan en afløbsforbedrende operation hjælpe.
Forstørret prostata
Prostata er blærehalskirtlen, som danner sædsekret. Godartet prostataforstørrelse kaldes Benign Prostata Hyperplasi (BPH), og ses hyppigt med stigende alder. Da urinrøret løber igennem prostata, kan en forstørrelse medføre afløbshindring. Kun hos nogle mænd medfører væksten af prostata symptomer, og man kan godt have en stor prostata, som ikke påvirker afløbet. Man kan ikke alene ud fra vandladningssymptomerne konkludere om årsagen er forstørret prostata (se afsnittet om vandladningsproblemer). Afhængig af graden af symptomer, graden af afløbshindring og eventuelle komplikationer (total urinstop, tilbagevendende blærebetændelse, påvirkning af nyrefunktion) kan behandlingen være medicinsk eller kirurgisk. Der findes forskellige kirurgiske behandlingsmetoder f.eks. "skrælning" af prostata ved kikkertoperation (TURP), åben operation gennem blæren (transvesikal prostatektomi), mikrobølge-varmebehandling (TUMT), Laserbehandling og prostataspiral m.v. Hvilken metode der vælges, afhænger af flere forskellige forhold bl.a. prostatas størrelse og form.
Urin-inkontinens
Ses hyppigst hos kvinder.
Der skelnes mellem to hovedformer for inkontinens: Stress-inkontinens, som optræder ved løft, hoste, nys, grin m.m., og som bl.a. kan skyldes en svag bækkenbund. Urge-inkontinens, som er ledsaget af stærk tissetrang, og bl.a. kan skyldes en "overaktiv" blære. Der kan også forekomme en blanding af de to typer.
Omfanget af urin-tabet kan måles ved en 24 timers blevejningstest. Undersøgelser kan omfatte: væske-vandladnings skema, undersøgelse af vandladning og blæretømning (rest-urin bestemmelse), undersøgelse af urinen og gynækologisk undersøgelse. I visse tilfælde udføres tillige blærefunktionsundersøgelse (cystometri) og kikkertundersøgelse af blæren (cystoskopi).
Behandling afhænger af årsag og kan være "pædagogisk", hjælpemidler, medicinsk, bækkenbundstræning eller operation.
Blod i urinen
Blod i urinen kaldes hæmaturi. Der skelnes mellem synligt blod (makroskopisk hæmaturi) og usynligt blod (mikroskopisk/stix-hæmaturi). Blødningen kan stamme fra alle steder i urinvejene, og der kan være mange årsager. I nogen tilfælde findes ingen årsag. Undersøgelser ved blod i urinen omfatter undersøgelse af urinen, CT-skanning af nyrer og kikkertundersøgelse af blæren (cystoskopi). Det vigtigste er at udelukke alvorlig årsag eks. cancer.
Behandling afhænger af tilgrundliggende årsag.
Impotens
Impotens kaldes erektil dysfunktion, som er en manglende evne til at få eller opretholde rejsning. Kan være primær eller sekundær til andre årsager (bækkenkirurgi, neurologisk sygdom, diabetes, forhøjet blodtryk, bivirkning til medicin mm).
Behandling kan være medicinsk, kirurgisk eller sexologisk afhængigt af årsagen.
Penis sygdomme
Medfødt skævhed af penis (Krummerik), er en medfødt skævhed af penis, oftest nedad krumning. Hvis dette medfører problemer med at gennemføre samleje, kan krumningen udrettes kirurgisk.
Erhvervet skævhed af penis, skyldes en bindevævssygdom (Peyroniis sygdom) i den bindevævskapsel, som omskeder svulmelegemerne. Årsagen er ukendt. Viser sig ved øm fortykkelse eller knudedannelse. Sygdommen gå i ro af sig selv efter ca. 1 år. Kan i nogle tilfælde medfører skævhed eller "vinkeldannelse", som kan udrettes kirurgisk når tilstanden er gået i ro.
Forhudsforsnævring (phimosis) kan være medfødt eller opstå senere i livet efter betændelser. "Forhudsforsnævring" hos drengebørn er normalt forekommende indtil puberteten, og bør ikke behandles før de selv synes det er et problem, med mindre der er tilbagevendende infektioner. Behandlingen er kirurgisk (omskæring).
Langvarig smertefuld rejsning (Priapisme) er sjældent. Kan ses udløst af visse typer medicin. Behandles ved "tømning" af svulmelegemer med kanyle og evt. indsprøjtning af medicin. Bør behandles inden svulmelegemerne tager varig skade.
Sygdomme i pungen (skrotum)
Hævelse af pungen kan skyldes flere årsager (bl.a. testikelcancer), og bør altid undersøges. Ultralydsskanning kan vise hvor hævelsen er lokaliseret. Testikelcancer er omtalt under afsnittet cancer.
Andre årsager til hævelse i pungen:
Vandbrok (= Hydrocele testis) er en væskeansamling rundt om testiklen. Kan forekomme uden påviselig årsag, eller som følge af betændelse i bitestiklen. Kan behandles kirurgisk hvis det er generende.
Sædbrok (= spermatocele) er en væskefyldt udposning på bitestiklen. Kan fjernes kirurgisk, hvis det giver gener.
Årebrok (= varicocele) er en udvidelse af blodårene, som fører blodet væk fra testiklerne. Kan opereres hvis det giver gener, eller hvis der er nedsat sædkvalitet, idet sædkvaliteten i nogle tilfælde forbedres efter operation.
Betændelse i bitestikel (= epididymitis), skyldes spredning af bakterier fra urinrør eller blære, og kan derfor være en komplikation til blærebetændelse eller urinrørsbetændelse. Skyldes hos yngre ofte klamydia infektion, og hos ældre oftest almindelige tarmbakterier (E. coli). Behandlingen er antibiotika og smertestillende medicin. Kan i sjældne tilfælde udvikle sig til en byld.
Snoning af testiklen (= torsio testis). Testiklen "hænger" i en streng, som indeholder sædleder og blodkar. Hvis denne snor sig om sig selv, kan blodforsyningen til testiklen blive afklemt. Det optræder hyppigst i alderen 12 - 18 år. Symptomerne er stærke smerter, som kan stråle op i bughulen. Da testiklen begynder at tage varig skade efter få timer, er hurtig operation vigtig.
Manglende nedsynkning af testikel (= retentio testis / maldescensus testis). I fostertilstanden ligger testiklerne inde bag bughulen, og vandrer sædvanlig vis ned i pungen før fødslen. Hos nogle udebliver denne "nedsynkning" eller "vandring" helt eller delvist. I spædbarnsalderen kan vandringen forsøges stimuleret med hormonbehandling, og hvis denne udebliver foretages sædvanligvis operation i 1 - 1½ års alderen.
Forsnævringer i urinleder eller urinrør (erhvervede eller medfødte)
Forsnævring af urinlederen ved overgangen mellem nyrebækken og urinleder er oftest medfødt. I nogle tilfælde konstateres det i barnealderen, i andre tilfælde kan symptomer først begynde i voksenalderen. Pga. af forsnævringen ses en udvidelse af nyrehulrummet (hydronefrose). Kan medføre smerter i nyren, nedsat nyrefunktion eller tilbagevendende betændelse i nyrehulrum (nyrebækkenbetændelse = pyelonephritis). Behandlingen kan være operation med fjernelse af det forsnævrede område. I nogle tilfælde kan forsnævring behandles med indvendig kikkertoperation, hvor forsnævringen gennemskæres (endopyelotomi).
I andre tilfælde kan forsnævringen skyldes følger efter sten i urinleder, operationer, svulster i andre organer som trykker på urinlederen m.m.
Forsnævring af urinrøret kan skyldes følger efter urinrørsbetændelse (f.eks. gonorre), skader på urinrøret f.eks. trafikulykker eller følger efter tidligere kikkertoperationer gennem urinrøret (f.eks. skrælning af prostata).
Symptomerne er besværet vandladning, evt. med tynd stråle.
Behandlingen er ofte kikkertoperation med gennemskæring af forsnævringen, i andre tilfælde en åben operation.
Traumer af nyre, urinveje og mandlige kønsorganer
Ulykker og tilskadekomst kan medføre skade på urinveje og kønsorganer. Behandling afhænger af skadens omfang og art.
Nyretransplantation
Ved nyresvigt kan kroppen ikke udskille affaldsstoffer og væske. Nyresvigt kan opstå af flere forskellige årsager. Behandlingen er dialyse, som varetages af nyremedicinske (nefrologiske) afdelinger. Dialysebehandling kan være en stor belastning for patienten. Ved kronisk nyresvigt kan nyretransplantation komme på tale. Efter vellykket nyretransplantation, kan patienten undgå dialysebehandling. Transplantation kan foretages fra døde donorer (hjernedøde efter ulykker) eller fra levende beslægtede donorer ("familietransplantation"). Den "nye" nyre indsættes nedadtil i bughulen tæt ved blæren, idet blodkarene til nyren sys på de store blodkar i bækkenet og urinlederen sys til blæren. Nyretransplantation udføres af urologer og/eller karkirurger.
Hæmodialyse adgange
Dialyse ved rensning af blodet (hæmodialyse) foregår ved at en maskine renser blodet for affaldsstoffer. Dette kræver adgang til blodkar med stor gennemstrømning. Dette kan ske ved indføring af permanente kateter i blodårene f.eks. på halsen, som imidlertid kan være forbundet med risiko for infektion. Ved at skabe en kunstig forbindelse mellem en arterie og en vene på armen, kan man skabe et overfladisk blodkar med stor gennemstrømning. Dette kaldes en A-V-fistel (arterie-venøs-fistel). Denne kan bruges til hæmodialyse. Operationer med anlæggelse af A-V-fistler udføres af urologer eller karkirurger.
Mandlig infertilitet (barnløshed)
Ved barnløshed kan årsagen være hos kvinden eller manden. Nedsat befrugtningsevne hos manden kan skyldes flere årsager.
Udredning og behandling for dette varetages af urologer, ofte i tæt samarbejde med "fertilitetsklinikker" og/eller gynækologiske afdelinger.
Kontrol og behandling af urinvejsproblemer hos rygmarvsskadede
Patienter med rygmarvsskade har stor risiko for at få komplikationer fra urinvejene pga. dårlig blæretømning og/eller højt tryk i urinvejene. Dette kan medføre infektion og tab af nyrefunktion. Før i tiden var komplikationer fra urinveje en hyppig årsag til tidlig død hos rygmarvsskadede. Ved regelmæssig kontrol og tidlige behandling af urinvejsproblemer kan dette forebygges. Denne kontrol varetages af urologer, i samarbejde med specialafdelinger for rygmarvsskadede.